Anette Schack

Anette Schack


I livet er der op- og nedture, jeg havde en lille nedtur for en uges tid siden. Jeg skrev derfor i en lille gruppe på Facebook, som jeg er medlem af, fordi jeg vidste at jeg kunne få støtte der blandt ligesindede. Bare det at skrive det ned til at andre kunne læse det, gjorde meget for mig og allerede der skete der en healing. Og da de så kærligt tilbød fjernhealing, blev jeg glad og taknemmelig. Jeg gik i seng, healede mig selv, imens jeg også fik fjernhealing og sov rigtig godt.

Næste dag lyttede jeg til et webinar med fjernhealing og efterfølgende lyttede jeg også til en del af optagelsen af webinaret, og om aftenen deltog jeg i en Facebookbegivenhed med fjernhealing. Så jeg har modtaget fjernhealing fra en del kærlige mennesker i et døgns tid. Og mit humør var vendt efter første omgang fjernhealing og jeg havde fundet fred med en svær beslutning, der skulle tages den dag. Og om aftenen efter det døgn med fjernhealing, følte jeg en forelskelse i mig selv og i min kæreste – en dejlig følelse at gå i seng med. Så fjernhealing virker.

 kærlighed og healing

 

Spørg om hjælp


Det viser sig jo ofte, at når man deler noget personligt, så er der mange der kan genkende sig selv i det og kender alt til at stå med de samme følelser. Så selvom det kan være sårbart og svært, at være sårbar online, så kan det også være givende og helende, både for dig selv og for dem, du deler det med. Man tror, at man er alene og det er man sjældent. Følelsernes er sjælens sprog – det synes jeg egentlig er meget smukt formuleret og der ligger en stor sandhed bag det for mig.

Der ligger også en stor styrke i at række ud og bede om hjælp. Vi skal ikke klare alting selv og det er okay at få hjælp.

Tvivl kan også betyde vent – tvivlen kommer ikke altid fra frygten, men også fordi tiden bare ikke er rigtig lige på det tidspunkt. Alting sker, fordi vi har brug for den læring og lektie i lige præcis den situation. Det er så vigtigt, at arbejde med de ting, vi kan gøre noget ved og så acceptere det vi ikke kan ændre ved. Og så vær med det.

 Accept af tingenes tilstand

 

Du kan altid påvirke omstændighederne og dine omgivelser med den måde, som du vælger at møde dem på. Du har ALTID et valg.

 

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter

Jeg var til et live-foredrag med Carolina Bjørk i Århus (tilbage i april). Jeg var aftenen før lidt nervøs omkring parkeringen og hvor jeg skulle hen - kender ikke Århus særlig godt. Sov også dårligt og uroligt. Sådan har jeg det ofte, når jeg skal parkere steder jeg ikke kender.

Næste morgen - jeg kom af sted i fin tid.

På motorvejen havde jeg en noget voldsom oplevelse. Jeg kører i overhalingsbanen og har godt set, at der bliver bremset let længere henne af vejen, men tænker egentlig bare, at det er bare let opbremsning for at holde afstand i overhalingsbanen. Men et splitsekund senere blinker bilen i den anden vejbane med sit katastrofeblink og det går op for mig, at trafikken står næsten stille, de er nede at køre 40-50 km/t. og i det sekund må jeg op og simpelthen stå på bremsen og jeg letter fra sædet for at kunne bremse hårdt nok og ABS'en slår til og larmer også. Jeg får heldigvis bremset i tide og der er ingen tæt på mig bag ved, så da jeg har bremset, slår jeg også katastrofeblinket til.

Jeg var forskrækket bagefter og hele min krop rystede og jeg havde voldsom hjertebanken. Kørte selvfølgelig videre og sad og bevidst rystede kroppen for at "ryste" oplevelsen af mig. Og sad og tænkte hvad nu hvis og hvad nu hvis..... føj da.

 

At finde min vej

At-finde-en-plads-Anette-Schack

Da jeg kommer til Århus og skal finde stedet og en p-plads, er jeg egentlig ret glad for at jeg er i god tid og gps'en aka 

Gipsy siger, at der kun er et par minutters kørsel tilbage. Men så begynder en farce, vil jeg næsten sige, med at finde ind til stedet og en p-plads i nærheden - der er nemlig massiv vejarbejde og spærrede veje. Og det kan Gipsy ikke finde ud af... Så jeg prøver at køre lige ud i stedet for at dreje, Gipsy siger vend om og tag den vej. Jeg prøver at køre til højre og lidt længere væk for at Gipsy skal finde en anden vej ind, men nej, jeg kan se at den kun kender den ene vej derhen, så jeg holder ind flere gange og må kigge på kortet på gps'en og du ved, siger til mig selv, kør ligeud, tag næste vej til højre og så kan jeg så ikke huske længere, og jeg må stoppe igen og kigge på kortet, okay - jeg skal bare finde den sideløbende vej og så kan jeg køre lige derhen, men jeg kan på kortet ikke se, hvad der er ensrettet veje, så hver gang jeg kører et lille stykke og tænker at nu kan jeg dreje herned, så kan jeg ikke og må køre lidt videre, indtil jeg kan stoppe igen og tiden går bare.

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter

 

Det er at være særlig sensitiv og introvert. Nogle gange får jeg det blandet sammen, men jeg er begge dele og det kan til tider fylde meget i min hverdag.

 

 Introvert

Jeg oplader bedst i mit eget selskab. Jeg har brug for min alenetid for at kunne fungerere og have overskud. Det er den introverte del af mig.

 

Særlig sensitiv

Min særlig sensitiv side kommer til udtryk ved forskellige ting:

  • Jeg er blandt andet duft-sensitiv, f.eks. så får jeg næsten kvalme og bliver utilpas, hvis vores hoveddør står åben og underboen står nede på sin terrasse og ryger - jeg må skynde mig hen og lukke døren, når det sker.
  • Jeg er også meget sensitiv over for parfume og makeup-dufte på andre. Jeg kan ikke selv bruge parfume og bruger kun selv neutral deo-duft, det samme må min kæreste gøre. Jeg bruger heller ikke makeup, andet end lipgloss en gang imellem og de er også meget stærke i duften.
  • Vi bruger heller ikke skyllemiddel og jeg kan dufte, når naboen hænger vasketøj op, hvor der er blevet brugt skyllemiddel.

saerlig-sensitiv-Anette-Schack

 

  • Jeg kan ikke have tøj på, der strammer.
  • Jeg kan ikke holde ud at føle sult og heller ikke føle tørst - jeg har altid en vandflaske med mig.
  • Jeg er også sensitiv over tonefald og det har jeg været hele mit liv. Hvis folk snakker hårdt til mig eller andre eller hvis folk snakker meget højt, reagerer jeg på det. Hvis film er for voldsomme, kan jeg mærke det i maven og enten bliver jeg nødt til at holde en pause i filmen, holde mig for øjnene eller ørerne og lige lukke alt input ude eller gå væk. Det samme hvis musikken i en film bliver for gyseragtig, så bliver jeg nødt til at slukke for lyden i et minut eller to - til stor irritation for min kæreste.
  • Og så er der en ting, som jeg aldrig har tænkt over, kunne være en del af det sensitive, før jeg læste det i en artikel om særligt senstive og det er når telefonen ringer. Jeg bliver ofte lettere forskrækket og får næsten ondt i maven, et sug i maven vil jeg kalde det og begynder at tænke, hvad skal jeg nu tage stilling til eller gøre. Den eneste, der kan ringe, hvor jeg ikke tænker det, er min kæreste. Jeg hader desuden, når der bliver ringet med hemmeligt nr. og jeg er faktisk begyndt ikke at tage den, for at se om det hjælper mig, men samtidig er jeg så nysgerrig at jeg gerne vil vide, hvem det er der ringer, selvom det jo oftest er en sælger af en art og de lægger jo heller aldrig beskeder på voicemail, så det må jo ikke være vigtigt.
  • Det at ringe til folk, er jeg heller ikke god til og igen er min kæreste den eneste jeg ringer til, uden at skulle tænke over det først. Føler at jeg forstyrrer og derfor har jeg det bedst med, at skrive en sms først om jeg må ringe nu. Jeg har skrevet nok så mange to-do lister, hvor jeg har skrevet dem jeg skulle ringe til og jeg får det bare ikke gjort, gør med glæde alle de andre ting, men det med at ringe bliver udskudt hele tiden og jeg prøver at finde andre måder at kontakte folk på, f.eks. mail eller sms.
  • Det samme, hvis der uventet bliver ringet på døren eller nogle kommer på uanmeldt besøg, mit hjerte ryger direkte op i halsen og jeg får et sug i maven - heldigvis sker det meget meget sjældent og jeg kommer heller ikke selv på uanmeldt besøg, hvis jeg kan undgå det.
  • Overfladiske samtaler dræner sensitive mennesker i længden. Den sætning fascinerer mig. Og det har jeg aldrig tænkt nærmere over. Men det passer meget godt på mig, jeg keder mig ret hurtigt i overfladiske samtaler, jeg falder fra og bliver lidt distræt. Jeg keder mig og har lyst til at komme væk.

 

 

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter

 

Jeg elsker inspirerende Skype-opkald, hvor der både sker en fjernhealing og jeg får nogle nye indsigter.

Indsigter om mig selv, mit liv og hvor langt det går tilbage i mit liv. Hvad min træthed handler om, min beskyttelse af mig selv og de energetiske grænser vi alle sammen har. Hvad bliver jeg drænet af og hvad giver mig energi - det gælder både mennesker, tanker, mad og aktiviteter osv.

Overfladiske samtaler dræner sensitive mennesker i længden... var en af de ting, der blev snakket om i opkaldet. Den skal jeg lige tygge lidt på.

 

At skrive dagbog

Jeg fik til opgave at skrive det ned - der kan være en stor healing i det at skrive dagbog. Det bliver spændende at observere og skrive ned de næste par dage. Jeg tror, at noget af det jeg vil finde frem til, vil overraske mig og andet, hvor det ikke er den store overraskelse - hvor jeg godt er klar over det, men det er altid godt at blive opmærksom det. Det handler om frekvenser, essenser og manifestationer.

 

inspirerende-opkald-Anette-Schack 

I kontakt med mine følelser

Så har jeg virkelig været i kontakt med mine følelser i dag, både i eftermiddags og her til aften. Jeg synes det er interessant at observere mig selv og mærke at jeg har den følelse her inde i kroppen og prøve at være med den, men det er ikke det, der kommer ud af min mund i selve situationen. Det rigtige udtryk kommer først lidt senere. Jeg bliver vred, når jeg egentlig er ked af det, er et klassisk eksempel. Jeg tænker også, at der meget vel kan være nogle skyggesider med ind over der - "bliver pæne piger vrede"?

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter

 

Mit madindtag stiger med min søvnmangel. Det er ganske sikkert og vist, at når jeg ikke får min nattesøvn eller ikke har sovet godt, så er jeg konstant sulten. Og der er et eller andet med mig og sult - jeg kan ikke have det.

Jeg får nyhedsbreve fra Enneagram eksperten Michael Groser og har været til begge hans gratis foredrag og der findes 3 instinkter, mit er redebygger instinktet, hvor "fokus er på at samle forråd, sikre at reden er behagelig og sikker, samt at forudse eventuelle trusler mod egen eller familiensvelbefindende." Og i det læser jeg i hvert fald, at det er vigtigt for mig at vide hvornår næste måltid er og jeg kan kun nikke genkendende til de øvrige ord i hans beskrivelse af instinkterne (og typerne for den sags skyld). 

Jeg har prøvet faste som en del af et forløb - det triggede et eller andet i mig, det at føle sult på den måde, så det var ikke en succes. Men det var faktisk ret interessant at opleve og gav stof til eftertanke.

Behov for mad og søvn

Og når jeg kører hjem fra en morgenvagt og som oftest er megasulten, så får jeg lyst til fransk hotdog. Og så er det jeg bare siger - drive-in pølsevogn. Hvorfor er der ikke nogen, der har opfundet det? Der er drive-in bager, drive-in fast food, drive-in bank, så jeg forstår ikke hvorfor drive-in pølsevogn ikke er et hit. Værsgod, en forretningside til fri afbenyttelse.

Del med en ven

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter